Uploaded February 2026 | Updated September 2026, 4 days ago
from Requiem LP
LYRICS:
Mens det sidste lys forsvinder, alene står jeg her
Stirrer ud i mørket der tiltager mer' og mer
Jeg må trække vejret med smertefulde hiv
For den luft jeg ander ind nu er radioaktiv
Alt hvad der er tilbage er stilhed, støv og blæst
Mens tårerne bryder frem, skriger jeg mig hæs
Men mine ord de går til grunde, for ingen svarer mer
Jeg står alens med de døde som dækker landet her
Alt hvad der var smukt vil hurtigt blive glemt
Og jo mer jeg åbner øjnene jo mere bliver jeg skræmt
For vi havde en verdem, med hver en mulighed
Men alt hvad vi fik bygget op blev hurtigt revet ned
Af apati og igrorance, der nu tager sig betalt
Vi sagde jo fra starten at dette ender galt
Og mens bomberne de slutter, menneskenes tidsal der
Ser jeg lige så stille at den sidste stjerne falder
Så mens paddehatteskyer rejser sig mod øst
Vandrer vi fortvivlet på en vestlig udbrændt kyst
Forkullet land og slagger er alt hvad vi ser mod nord
I et pludseligt glimt er syden borte, som resten af vor jord
Hvor end jeg vender blikket er sporet printet ned
Minder fra en tidsalder, forladt af kærlighed
Vor tårne falder sammen der hvor træerne før stod
Selve havet har vi drænet, byttet bort for blod
Den jord som vi har plyndret, for hver en brugbar bid
Vil aldrig kunne heles efter denne hadets tid
Som et svar på al vor råben, der pludselig kom til kort
Fredsbomben der slutter den allersidste krig
Et teknologisk vandvid der nu er forbi
Så mens resten af vor fortid på bølgerne bort vugges
Når jeg ej at se at den sidste stjerne slukkes
from Requiem LP
LYRICS:
Mens det sidste lys forsvinder, alene står jeg her
Stirrer ud i mørket der tiltager mer' og mer
Jeg må trække vejret med smertefulde hiv
For den luft jeg ander ind nu er radioaktiv
Alt hvad der er tilbage er stilhed, støv og blæst
Mens tårerne bryder frem, skriger jeg mig hæs
Men mine ord de går til grunde, for ingen svarer mer
Jeg står alens med de døde som dækker landet her
Alt hvad der var smukt vil hurtigt blive glemt
Og jo mer jeg åbner øjnene jo mere bliver jeg skræmt
For vi havde en verdem, med hver en mulighed
Men alt hvad vi fik bygget op blev hurtigt revet ned
Af apati og igrorance, der nu tager sig betalt
Vi sagde jo fra starten at dette ender galt
Og mens bomberne de slutter, menneskenes tidsal der
Ser jeg lige så stille at den sidste stjerne falder
Så mens paddehatteskyer rejser sig mod øst
Vandrer vi fortvivlet på en vestlig udbrændt kyst
Forkullet land og slagger er alt hvad vi ser mod nord
I et pludseligt glimt er syden borte, som resten af vor jord
Hvor end jeg vender blikket er sporet printet ned
Minder fra en tidsalder, forladt af kærlighed
Vor tårne falder sammen der hvor træerne før stod
Selve havet har vi drænet, byttet bort for blod
Den jord som vi har plyndret, for hver en brugbar bid
Vil aldrig kunne heles efter denne hadets tid
Som et svar på al vor råben, der pludselig kom til kort
Fredsbomben der slutter den allersidste krig
Et teknologisk vandvid der nu er forbi
Så mens resten af vor fortid på bølgerne bort vugges
Når jeg ej at se at den sidste stjerne slukkes
