Uploaded February 2026 | Updated September 2026, 1 day ago
from Requiem LP
LYRICS:
Vågner i mørket, her er resten af dit liv
Hyllet ind i smerten, der gør dig destruktiv
Fra bunden af denne kiste, er der ingen vej væk
Hvor skrig efter forløsning, bliver indhyllet i skræk
Der ruller mellem mure, af apati og stål
Vores håb bliver brændt som bøger, på ignorancens bål
Byen dør i tavshed, der er ingen latter mer
Imens tæller vi de døde, der bare bliver fler
Og den der bliver tilbage bliver mer og mere grå
Forskellen mellem hvem der rådner, bliver sværere at forstå
Selvforpinte smil, fanget af de tavses skrig
Opfyldt af det tomrum der skabes indeni
Fanget i en sort sky, der indhyller vores sind
Synet der forråder dig og tårer gør dig blind
I floden af fortabelsem, vi lader os rive med
Og flyder bort som strandvaskere, væk fra dette sted
Jeg vil væk fra dette sted, befolket af ådsler
Jeg vil væk fra dette sted, hvor råddenskaben hersker
Vakler på kanten, af et tårn af elendighed
Skal vi dykke ud i mørket og bare styrte ned?
Alt for nem en løsning, så med den levendes tunge skridt
Vakler vi af stien, der gør drøm til mareridt
Ser os om i mængden, af dem der går med os
Så mange der er slagne og tør aldrig mere slås
Hver en skåret hals, tør aldrig råbe op igen
Så mange der fik brækket nakken, før end de fik løftet den
Lader drømmenes svage ekko skratte ud endnu en gang
Undertrykker denne dybt forbudte trang
Efter en dag hvor de sidste mure, styrtes ned i grus
Og man vågner som af dvale, fra hverdagslivets rus
Vil vi bare følge vejen blandt de tavses flok?
Vil vi slæbes gennem støvet indtil vi giver op?
Vil vi blive i dette mørke der forkvakler alt vi ser?
Vil vi dø som disse ådsler, der befolker stedet her?
Jeg vil væk fra disse flokke af levende døde
Jeg vil bort til en ny dag hvor jeg igen kan'le
Jeg vil væk fra denne grav, hvor ingen drømme fødes
Jeg vil ud af dette mørke så jeg en fremtid kan se
Jeg vil væk fra dette sted, befolket af ådsler
Jeg vil væk fra dette sted, hvor råddenskaben hersker
from Requiem LP
LYRICS:
Vågner i mørket, her er resten af dit liv
Hyllet ind i smerten, der gør dig destruktiv
Fra bunden af denne kiste, er der ingen vej væk
Hvor skrig efter forløsning, bliver indhyllet i skræk
Der ruller mellem mure, af apati og stål
Vores håb bliver brændt som bøger, på ignorancens bål
Byen dør i tavshed, der er ingen latter mer
Imens tæller vi de døde, der bare bliver fler
Og den der bliver tilbage bliver mer og mere grå
Forskellen mellem hvem der rådner, bliver sværere at forstå
Selvforpinte smil, fanget af de tavses skrig
Opfyldt af det tomrum der skabes indeni
Fanget i en sort sky, der indhyller vores sind
Synet der forråder dig og tårer gør dig blind
I floden af fortabelsem, vi lader os rive med
Og flyder bort som strandvaskere, væk fra dette sted
Jeg vil væk fra dette sted, befolket af ådsler
Jeg vil væk fra dette sted, hvor råddenskaben hersker
Vakler på kanten, af et tårn af elendighed
Skal vi dykke ud i mørket og bare styrte ned?
Alt for nem en løsning, så med den levendes tunge skridt
Vakler vi af stien, der gør drøm til mareridt
Ser os om i mængden, af dem der går med os
Så mange der er slagne og tør aldrig mere slås
Hver en skåret hals, tør aldrig råbe op igen
Så mange der fik brækket nakken, før end de fik løftet den
Lader drømmenes svage ekko skratte ud endnu en gang
Undertrykker denne dybt forbudte trang
Efter en dag hvor de sidste mure, styrtes ned i grus
Og man vågner som af dvale, fra hverdagslivets rus
Vil vi bare følge vejen blandt de tavses flok?
Vil vi slæbes gennem støvet indtil vi giver op?
Vil vi blive i dette mørke der forkvakler alt vi ser?
Vil vi dø som disse ådsler, der befolker stedet her?
Jeg vil væk fra disse flokke af levende døde
Jeg vil bort til en ny dag hvor jeg igen kan'le
Jeg vil væk fra denne grav, hvor ingen drømme fødes
Jeg vil ud af dette mørke så jeg en fremtid kan se
Jeg vil væk fra dette sted, befolket af ådsler
Jeg vil væk fra dette sted, hvor råddenskaben hersker
