Uploaded May 2021 | Updated September 2026, 1 day ago
Assens var bombemål under den kolde krig
KRIGSPLANER: Var den kolde krig nogensinde blevet varm, ville Assens Havn have været et oplagt mål for Warzawapagtens bomber. Det afslører tidligere beredskabschef
Vi befinder os to-tre meter under jorden i Assens KC fra 1968, og til alle sider er vi omgivet af 75 centimeter armeret beton. Luften, der strømmer ind udefra, er filtreret for radioaktive partikler, og der hænger gasmasker på væggen. Det her var kommandobunkeren for Assens-området under den kolde krig og uden tvivl det sikreste sted på Vestfyn at opholde sig, hvis det værst tænkelige var sket.
- Kun en direkte træffer med en atombombe kan sætte stedet her ud af spil, fortæller Ib Dalsfledt.
Tophemmeligt.
Kun ganske få personer uden militær eller beredskabsmæssigt formål har nogensinde besøgt den tidligere tophemmelige bunker i Assens. Det er derfor første gang, offentligheden nu kan få indblik i hvilke beredskabsplaner, der fandtes for Assens i det tilfælde, at Warzawapagten havde indledt et angreb på Danmark under den kolde krig.
- Alt, hvad vi lavede, var tophemmeligt. Vi fik at vide, at hvis nogen udspurgte os, skulle vi med det samme rette henvendelse til vores overordnede, og en historie om stedet her i en avis var helt utænkeligt dengang, fortæller Ib Dalsfledt.
- Selvfølgelig var der folk i Assens, der vidste, at her lå en bunker af en slags, men ingen almindelige mennesker har vidst, hvad vi egentlig lavede hernede.
Assens som bombemål
- De øvelser, vi oftest praktiserede, tog udgangspunkt i, at havnen i Assens ville blive bombet som noget af det første ved et krigsudbrud, forklarer den tidligere beredskabschef.
På væggen i stabsrummet, hvor vi sidder, hænger et kort over det vestlige Fyn og Lillebælt.
- Lillebæltsbroen ville blive bombet med det samme, og det betød, at Assens var strategisk vigtig, fordi havnen skulle fungere som udskibningshavnfor militært materiel til Jylland og eventuelt Vesttyskland. Havnen blev valgt, fordi den næsten altid er isfri og dermed kunne anvendes året rundt.
- Sådan var det lagt an i øvelserne,og det var vores opgave at hjælpe civilbefolkningen efter bedste evne, når bomberne faldt, fortæller Dalsfledt.
De fleste øvelsesscenarier fokuserede på et angreb med ikke atomare våben. Man tvivlede på Warzawapagtens mod til at anvende atomvåben af frygt for gengældelse.
Men man øvede også scenarier med udgangspunkt i et atomangreb på Assens, Odense eller den nordlige del af Vesttyskland.
- Vi havde modeller for, hvornår den værste strålingsfare var ovre, alt afhængig af nedslagssted, vindretning og bombens størrelse. Når den værste stråling var aftaget, skulle vi sende nogen ud herfra i beskyttelsesdragter og med geigertællere for at se, hvordan der så ud, måle strålingen og lede efter overlevende.
Hvis der blev kastet en atombombe over Assens, var der vel ingen overlevende her i området?
- Byen ville være så godt som udryddet, men måske kunne enkelte overleve i kældre og beskyttelsesrum, fortæller Dalsfledt.
Selv om der var tale om øvelser, var det alvor, når beredskabet blev kaldt sammen.
- Her fra bunkeren havde vi direkte telefonlinje til centrale personer i byen, såsom borgmesteren og politimesteren. Nogle gange ringede jeg folk op klokken tre om natten og sagde "Mobilisering nu", og så var det altså bare med at komme herned hurtigt. Det kunne tage hårdt på folk, for de vidste jo ikke med sikkerhed, om det var en øvelse eller om tredje verdenskrig var på randen til at bryde ud, og så er det jo ikke sjovt at efterlade kone og børn sovende derhjemme, fortæller den tidligere beredskabschef.
Da det blev alvor
Tre gange i løbet af Ib Dalsfledts tid som beredskabschef under den kolde krig trængte virkeligheden sig på. Specielt én episode står klart, men præcis hvilken kan han ikke komme nærmere ind på.
- Om formiddagen modtog jeg en signalblanket, der indikerede, at nu kunne det blive alvor, fortæller Dalsfledt.
Mens byens befolkning intetanende så billeder i tv af gnidningerne på den verdenspolitiske scene, indledte beredskabschefen forberedelserne til en krisesituation.
- En række centrale personer blev hentet herned i bunkeren, og telefonposterne blev bemandet. Vi gennemgik først og fremmest planerne for indkaldelse af køretøjer fra lokale entreprenører og planerne for indkaldelse af mandskab, hvis situationen skulle udvikle sig. Så vidt jeg husker det, var vi oppe på næsthøjeste beredskabsniveau, fortæller Dalsfledt.
Det højeste niveau betød krig.
Allerede i løbet af eftermiddagen blev beredskabsniveauet sænket igen. Faren var ovre, og resten er historie.
Tekst delvis gengivet fra nyhedsmedie
Assens var bombemål under den kolde krig
KRIGSPLANER: Var den kolde krig nogensinde blevet varm, ville Assens Havn have været et oplagt mål for Warzawapagtens bomber. Det afslører tidligere beredskabschef
Vi befinder os to-tre meter under jorden i Assens KC fra 1968, og til alle sider er vi omgivet af 75 centimeter armeret beton. Luften, der strømmer ind udefra, er filtreret for radioaktive partikler, og der hænger gasmasker på væggen. Det her var kommandobunkeren for Assens-området under den kolde krig og uden tvivl det sikreste sted på Vestfyn at opholde sig, hvis det værst tænkelige var sket.
- Kun en direkte træffer med en atombombe kan sætte stedet her ud af spil, fortæller Ib Dalsfledt.
Tophemmeligt.
Kun ganske få personer uden militær eller beredskabsmæssigt formål har nogensinde besøgt den tidligere tophemmelige bunker i Assens. Det er derfor første gang, offentligheden nu kan få indblik i hvilke beredskabsplaner, der fandtes for Assens i det tilfælde, at Warzawapagten havde indledt et angreb på Danmark under den kolde krig.
- Alt, hvad vi lavede, var tophemmeligt. Vi fik at vide, at hvis nogen udspurgte os, skulle vi med det samme rette henvendelse til vores overordnede, og en historie om stedet her i en avis var helt utænkeligt dengang, fortæller Ib Dalsfledt.
- Selvfølgelig var der folk i Assens, der vidste, at her lå en bunker af en slags, men ingen almindelige mennesker har vidst, hvad vi egentlig lavede hernede.
Assens som bombemål
- De øvelser, vi oftest praktiserede, tog udgangspunkt i, at havnen i Assens ville blive bombet som noget af det første ved et krigsudbrud, forklarer den tidligere beredskabschef.
På væggen i stabsrummet, hvor vi sidder, hænger et kort over det vestlige Fyn og Lillebælt.
- Lillebæltsbroen ville blive bombet med det samme, og det betød, at Assens var strategisk vigtig, fordi havnen skulle fungere som udskibningshavnfor militært materiel til Jylland og eventuelt Vesttyskland. Havnen blev valgt, fordi den næsten altid er isfri og dermed kunne anvendes året rundt.
- Sådan var det lagt an i øvelserne,og det var vores opgave at hjælpe civilbefolkningen efter bedste evne, når bomberne faldt, fortæller Dalsfledt.
De fleste øvelsesscenarier fokuserede på et angreb med ikke atomare våben. Man tvivlede på Warzawapagtens mod til at anvende atomvåben af frygt for gengældelse.
Men man øvede også scenarier med udgangspunkt i et atomangreb på Assens, Odense eller den nordlige del af Vesttyskland.
- Vi havde modeller for, hvornår den værste strålingsfare var ovre, alt afhængig af nedslagssted, vindretning og bombens størrelse. Når den værste stråling var aftaget, skulle vi sende nogen ud herfra i beskyttelsesdragter og med geigertællere for at se, hvordan der så ud, måle strålingen og lede efter overlevende.
Hvis der blev kastet en atombombe over Assens, var der vel ingen overlevende her i området?
- Byen ville være så godt som udryddet, men måske kunne enkelte overleve i kældre og beskyttelsesrum, fortæller Dalsfledt.
Selv om der var tale om øvelser, var det alvor, når beredskabet blev kaldt sammen.
- Her fra bunkeren havde vi direkte telefonlinje til centrale personer i byen, såsom borgmesteren og politimesteren. Nogle gange ringede jeg folk op klokken tre om natten og sagde "Mobilisering nu", og så var det altså bare med at komme herned hurtigt. Det kunne tage hårdt på folk, for de vidste jo ikke med sikkerhed, om det var en øvelse eller om tredje verdenskrig var på randen til at bryde ud, og så er det jo ikke sjovt at efterlade kone og børn sovende derhjemme, fortæller den tidligere beredskabschef.
Da det blev alvor
Tre gange i løbet af Ib Dalsfledts tid som beredskabschef under den kolde krig trængte virkeligheden sig på. Specielt én episode står klart, men præcis hvilken kan han ikke komme nærmere ind på.
- Om formiddagen modtog jeg en signalblanket, der indikerede, at nu kunne det blive alvor, fortæller Dalsfledt.
Mens byens befolkning intetanende så billeder i tv af gnidningerne på den verdenspolitiske scene, indledte beredskabschefen forberedelserne til en krisesituation.
- En række centrale personer blev hentet herned i bunkeren, og telefonposterne blev bemandet. Vi gennemgik først og fremmest planerne for indkaldelse af køretøjer fra lokale entreprenører og planerne for indkaldelse af mandskab, hvis situationen skulle udvikle sig. Så vidt jeg husker det, var vi oppe på næsthøjeste beredskabsniveau, fortæller Dalsfledt.
Det højeste niveau betød krig.
Allerede i løbet af eftermiddagen blev beredskabsniveauet sænket igen. Faren var ovre, og resten er historie.
Tekst delvis gengivet fra nyhedsmedie
